Fleksløntilskud
Når du er ansat i fleksjob efter den 1. januar 2013 ("Ny ordning"), får du løn fra arbejdsgiver for den arbejdsindsats, du reelt yder. Lønnen fra arbejdsgiver suppleres med et fleksløntilskud, som udbetales af kommunen.
Til dig, som er ansat i fleksjob
Oplysninger fra dig, som er ansat i fleksjob
Når du starter i fleksjob skal du give kommunen besked om, hvorvidt vi skal bruge dig hovedkort eller bikort til udbetaling af dit fleksløntilskud.
Når du er ansat i fleksjob skal du ind imellem indsende en kopi din lønseddel eller andre dokumenter til kommunen. Hedensted Kommune ønsker, at du gør det digitalt. Alternativt kan du møde fysisk op i jobcentret med en kopi af din lønseddel
Til dig, som har ansatte i fleksjob
Oplysninger fra arbejdsgiver om fuldtidsløn
Når du ansætter en medarbejder i fleksjob, har du som arbejdsgiver pligt til at oplyse kommunen om, hvad din fleksjobansatte ville få i løn, hvis den pågældende var ansat på fuld tid.
Ved ændringer i lønnen i form af lønstigning, løntillæg, pensionsbidrag eller lignende, skal du som arbejdsgiver oplyse kommunen om den nye fuldtidsløn. Det skal du som arbejdsgiver gøre, hver gang der er ændringer i lønnen.
Oplysninger fra arbejdsgiver om bonus
Når du som arbejdsgiver udbetaler bonus, overskudsdeling eller lignende, skal kommunen lave en vurdering af, om udbetalingen skal med i beregningen af fleksløntilskuddet.
Kommunen skal vurdere, om den udbetalte bonus, overskudsdeling eller lignende skal anses for en lønindtægt, eller om udbetalingen ikke kan karakteriseres som løn, men f.eks. som en gave.
Send en besked vedrørende fleksløntilskud
Her har du som arbejdsgiver mulighed for at sende besked til kommunen vedrørende fleksløntilskud på din ansatte i fleksjob.