Krav om mundbind og omlægning til virtuelle samtaler

Der er nu krav om mundbind i Jobcentret. Endvidere vil samtaler så vidt muligt blive gennemført digitalt eller telefonisk.
Corona virus

Som følge af de seneste nationale corona-restriktioner, er der nu krav om brug af mundbind eller visir i Jobcentret. Det samme krav gælder i Borgerservice.


Hvis du har symptomer på corona eller venter svar på coronatest, skal du ringe i stedet for at møde op.

Bemærk:
Corona-restriktionerne har ikke indflydelse på fremmøde for borgere i Jobcenter Hedensted. Du skal derfor fortsat overholde de aftaler, du har med Jobcentret.

Samtaler i Jobcentret gennemføres dog så vidt muligt digitalt eller telefonisk. Du vil modtage besked om dette fra Jobcentret.

Kontakt Jobcentret, hvis du er i tvivl.