Jobpræmie til langtidsledige

Folketinget har netop vedtaget en midlertidig jobpræmieordning, hvor langtidsledige kan få op til 2.500 kroner skattefrit hver måned for at komme i arbejde. 

Den nye midlertidige jobpræmieordning kommer til at gælde i to år fra 1. april og er målrettet ledige, der i uge 48 (2016) modtog offentlig forsørgelse og på det tidspunkt havde haft et langvarigt og sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse.