Om Serviceberedskabet i Jobcenter Hedensted

Jobcentrets Serviceberedskab tilbyder virksomhederne rekrutteringsservice samt hjælp til opkvalificering og etablering af virksomhedsrettede forløb for nye og nuværende medarbejdere.

Serviceberedskabet i jobcentret tilbyder virksomhederne disse servicespor

  1. Rekrutteringsservice
  2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere

1. Rekrutteringsservice

Hjælp til selvbetjening: De virksomheder, der kan og vil selv, kan tilbydes hjælp til at slå konkrete stillinger op på Jobnet.dk.
Virksomhederne klarer selv det videre arbejde med at finde relevante kandidater.
Håndholdt jobformidling: De virksomheder, der ønsker en mere håndholdt hjælp fra jobcentrene, kan tilbydes:

  • Afklaring af virksomhedens arbejdskraftbehov
  • Hjælp til at slå konkrete stillinger op på Jobnet.dk
  • Screening og udvælgelse af et antal relevante, ledige kandidater

2. Uddannelse og opkvalificering af medarbejdere

Jobcentrene kan aktivt informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til opkvalificering af nye eller allerede ansatte medarbejdere gennem:

  • Jobrotation
  • Voksenlærlingeforløb
  • Opkvalificeringsjob